Paynes grå er syntetisk med naturligt indhold og er ikke skadeligt for sundhed og miljø
Paynes grå 60 ml
Paynes grå blev skabt af akvarelmaleren William Payne, som farven er opkaldt efter, i slutningen af det 18. århundrede. Man ved kun lidt om Paynes liv, og farvens oprindelse er lige så ukendt. Teorier tyder dog på, at Payne lavede farven i et forsøg på at finde en erstatning for sort, da han underviste i akvarel, hvor sort var den traditionelle farve.
Eftersom det er en sammensat farve har der igennem tiden eksisteret mange forskellige opskrifter.
Prof+´s Paynes grå er fremstillet af sort, ultramarin og gul okker.
Hvor traditionel Paynes grå ofte hælder mod en kølig, næsten elektrisk blåviolet, gør tilføjelsen af den gule jordfarve denne specifikke variant mere balanceret, dæmpet og atmosfærisk.
- Blandingsegenskaber: Når den blandes med hvid, afslører den en smuk, røgblå undertone. Den er ideel til at dæmpe hudtoner eller skabe naturlige skygger i landskaber uden at "forurene" maleriet, som ren sort ofte gør.
PB29, PBk9, PY43

