Titandioxid blev kaldt ilmenit efter opdagelsen af ​​store forekomster af titanmalm i Ilmen (Rusland) i det attende århundrede; men dets anvendelse som pigment starter senere, i det 20. århundrede. På grund af dets egenskaber (Titandioxid har det højeste brydningsindeks af alle hvide pigmenter, så det har en meget høj dækevne) er dette pigment blevet foretrukket frem for andre hvide pigmenter på trods af dets højere pris.

Denne titanhvid indeholder en lille mængde zinkhvid for at kombinere de bedste egenskaber fra begge pigmenter og opnå en mere alsidig maling. Blandingen hjælper med at afbalancere de individuelle svagheder ved hvert pigment. 

De primære fordele inkluderer: 

• Forbedret konsistens og håndterbarhed: Ren titanhvid kan være "lang" eller sej (stringy) i konsistensen og forblive relativt blød, når den tørrer. Tilsætning af zinkhvid forbedrer malingens konsistens og gør den lettere at arbejde med.