Ultramarin blå er et syntetisk pigment uden nogen fare for sundhed eller miljø. Dette er den moderne og prisvenlige og næsten kemisk identiske udgave af lapis lazuli idet pigmentet PB29 er det samme som  farvestoffet lazurit i lapis lazuli. Ligesom den oprindelige ultramarin har den en smuk, lys og vedvarende farvetone. Dens uforlignelige dybde gør den til et uundværligt pigment i kunstverdenen.

Historie: Ultramarin blå blev tidligere udvundet ved at male lapis lazuli, en fin sten, der stammer fra vulkansk fusion fra Afghanistan. Den findes i Kina, Tibet, men fandtes også i Egypten i antikken. I middelalderen blev den brugt til illuminationer. I renæssancen var dette pigment så dyrt, at kunstnerne bad deres mæcener direkte om at betale for det! Det blev erstattet af et syntetisk pigment i det nittende århundrede. På det tidspunkt blev der lovet 6000 franc i belønning til den person, der ville opdage måden at fremstille ultramarinblåt syntetisk på. Det var industrimanden Jean-Baptiste Guimet fra Lyon, der modtog prisen i 1828.

Ultramarin adskiller sig markant fra f.eks. Phthalo Blue (PB15) ved at ligge i den varme, rødlige ende af det blå spektrum. Pigmentet har en let grov, mineralagtig struktur, som giver en unik optisk vibration, når lyset rammer maleriet:

• Himmel og atmosfære: Den klassiske farve til dybden i en skyfri dagshimmel og rige skyggepartier i skyer.
• De perfekte grå- og sorttoner: Blandet med brændt umbra (PBr7) eller brændt siena (PR102) neutraliserer de hinanden fuldstændigt. Det skaber en række ekstremt levende, fløjlsbløde gråtoner og en dyb, kromatisk sort, der har langt mere liv end tubesort.
• Smukke lilla nuancer: Takket være dens rødlige undertone giver den rene, strålende violette og lilla nuancer, når den blandes med alkyd- eller kadmiumrød.

PB29